Jeg er virkelig begejstret for maltmel. Det giver først og fremmest brødet en rigtig lækker dyb smag. Jeg vil beskrive den som en let brændt, karamelliseret smag. Og så bidrager det også med sådan en fin farve til bollerne. Maltmelet kan bruges i både lette og luftige boller og i rugbrød. Disse boller smager skønt, og så passer de perfekt til morgenbordet eller madpakken. Så skynd dig ud og køb noget maltmel. Min maltmel er fra Aurion, som jeg har købt på Gartnergården i Silkeborg. En pose holder langt, da det kun er meget små mængder, der skal bruges i hver portion dej.
Det skal du bruge:
Sådan bager du maltboller:
Kom vand i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt surdej, mel og salt. Ælt dejen godt til du har en glat og smidig dej, der nemt slipper skålens sider. Hvis du er i tvivl, om din dej er æltet nok, så lav en glutenprøve. Når dejen er æltet færdig, så kommes den i en skål, der er smurt med en smule olivenolie. Dæk dejen til og stil den i køleskabet i 12-24 timer.
Dag 2: Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 12-15 portioner. Form hver portion til en bolle og stil den til hævning på et stykke bagepapir. Drys til sidst alle bollerne med lidt havregryn. Lad bollerne hæve tildækket i omkring 1 time. Mens bollerne hæver varmes ovnen med en bagesten eller bageplade i på 250grader. Når ovnen og bagestenen eller bagepladen er helt varm, så sættes bollerne på bagepapiret ind. Bag boller på. 230grader i ca. 12-15 minutter. Lad dem køle af på en rist og nyd i godt selskab.
Hvis man (indtil ens surdej makker ret) kun har gær, kan man så bage denne?
Er nemlig næsten løbet tør for fint hvedemel og vil gerne bruge af den maltmel jeg har købt, indtil jeg er klar til at bage surdejsrugbrød med det....
Hej Trins
Ja, det kan du. Kom 5-8 g gær i.
God bagelyst,
Cathrine