Grissini med ost og timian

Annonce - opskrift udviklet for Mammen Mejerierne

En grissini er noget nær det nemmeste bagværk, jeg kan komme i tanke om. Dejen er taknemmelig at arbejde med, hævetiderne er korte, og hvis de bare bliver rullet tynde, så er længden, form og størrelse ikke så afgørende. Grissinier er gode som en lille snack, perfekte sammen med en velkomstdrink og nærmest uundværlige til tapas. De her grissini er drysset med ost og frisk timian. Den smeltede ost giver den simple dej masser af smag og umami. Det er virkelig vigtigt, at de bliver bagt helt sprøde - eller bliver de lynhurtigt bløde og seje, når de opbevares. Hvis du er i tvivl, så kan du banke på dem det tykkeste sted - de skal lyde helt hule! Hvis de begynder at blive for mørke inden, at de er bagt helt færdige, så skru ned for temperaturen til 150 grader og bag dem færdig. Dine hjemmebagte grissini kan opbevares i en lufttæt beholder i minimum en uge.

Det skal du bruge

  • 300 g lunken vand
  • 15 g gær
  • 15 g honning
  • 500 g hvedemel
  • 10 g salt
  • 200 g Mammen Guld Danbo
  • Frisk timian

Sådan bager du sprøde grissini med Danbo:
Kom vand, gær og honning i en skål og rør det sammen til gæren er opløst. Kom hvedemel og salt i og ælt dejen til den er glat, og nemt slipper bordet eller røreskålens kanter. Lad dejen hæve tildækket i 60 minutter. Riv Mammen Guld Danbo på et groft rivejern. Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Vend dejen ud på et meldrysset bord. Skær stykker af dejen på størrelse med en tommelfinger. Jeg bruger altid min dejspatel til at arbejde og dele min dej med - så god til alt bagning! Rul dejen til en lang, tynd grissini på tykkelse med en blyant. Vend den i revet ost. Kom dine grissini på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ca. 20 minutter til de er sprøde og gyldne. Afkøl på en rist og nyd. De kan opbevares i en lufttæt beholder i 1-2 uger.

Nyd dine grissini, som de er, eller lav en humus, dip eller dressing til, som de kan dyppes i.

Indlægget indeholder affiliatelink

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

4 comments on “Grissini med ost og timian”

  1. Hej Cathrine

    Jeg tænkte på om jeg kan bruge surdej i stedet for gær? I så fald hvordan jeg så skulle bage dem.
    Eller har du en opskrift på grissini i en af dine bøger?

    Tak for hjælp 😊

  2. Kan man bytte honning ud med noget andet og i så fald hvad? Den lille mand herhjemme må endnu ikke gå honning.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. 
GEORG JENSENS VEJ 6A
8600 SILKEBORG
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT