Jeg indrømmer det gerne. Jeg har en tendens til, at når jeg bager kage, så bager jeg meget kage! Derfor ender jeg ofte med kagerester, og får at undgå at spise kage hver dag i en hel uge, så fryser jeg ofte kageresterne ned. Heldigvis kan kagerester altid bruges til at lave én af mine favorit kager – romkuglen. Eller trøfler. Jeg kalder dem både det ene og det andet, og jeg ved faktisk ikke, om der er forskel på romkugler og trøfler, eller om det bare er to forskellige navne for præcis det samme? Er der mon nogle af Jer, der ved det?
Hjemmelavede romkugler er supernemme at lave selv. Denne gang brugte jeg chokoladekage, men hvis du har wienerbrød eller en anden lys kage i overskud, så kan du også sagtens bruge det. Så skal du bare tilsætte kakaopulver til dejen. Romkuglerne er svampede, søde og helt perfekte. Jeg har rullet mine romkugler i hakkede mandler og kokos, da jeg ikke er så tosset med det farvestrålende tivolikrymmel. Heldigvis kan du selv vælge din favorit krymmel.
Ca. 15 mellemstore romkugler
Det skal du bruge:
- 700g chokoladekage (eller wienerbrød + kakaopulver)
- 75g marcipan
- 100g marmelade (jeg brugte solbær- og jordbær, men hindbærmarmelade er også rigtig godt)
- 1-1,5 spsk. romessens
- Hakkede mandler og kokosmel
Sådan laver du hjemmelavede romkugler:
Kom alle ingredienserne sammen og blend det til en homogen masse. Jeg brugte en stavblender, men du kan også bruge hænderne. Smag dejen til, om dejen skal være sødere eller skal smage mere af romessens. Rul dejen til romkugler i din ønskede størrelse og rul dem herefter i din favorit krymmel. Opbevar romkuglerne på køl til de skal serveres.
Tip: du kan sagtens lave romkugledejen dagen eller et par dage før servering. Vent med at trille dejen til kugler og vende dem i krymmel til de skal serveres.
Kan din trøffelmasse fryses, inden man triller til kugler?
Hej Jane
Ja, det kan den godt. Men så er den jo lidt svær at rulle 🙂
God bagelyst,
Cathrine
[…] opskrift, som jeg er mere end tilfreds med (men hvem kan egentligt få for mange chokolademuffins? Trøfler og træstammer coming […]
[…] du bruger. Hvis du alligevel gerne vil have en opskrift at rette dig efter, så kan du finde min opskrift på romkugler her. Romkugledejen kan røres på en røremaskine med K-spaden eller med en håndmikser. Smuldre eller […]
[…] 300g trøffelmasse (Se Opskrift på Trøfler) […]