Pull apart brød med solbær

Sidst i februar holdte vi Ellinors navngivning, som jeg tidligere har fortalt, da jeg delte en DIY på invitationen. Vi havde inviteret på brunch, og vi havde en super skøn dag. Dagene inden havde jeg forberedt maden. Der blev bagt boller, kage og lavet marmelade i stor stil. Efterfølgende fandt jeg ud af, at jeg vist skal øve mig lidt i at begrænse mig. Fryseren er fyldt med boller og køleskabet med hjemmelavede marmelade. Derfor har jeg bagt lidt forskelligt, hvor jeg kunne bruge noget af det solbærmarmelade, der var tilbage. Vi har fået cheesecake med solbærmarmelade og solbærsnegle. Det sidste glas brugte jeg til at bage et pull apart brød.

Solbærmarmeladen klæder det bløde pull apart brød, som jeg syntes var ret hyggeligt at bage, da resultatet bliver så fint og lækkert. Jeg har allerede mange andre planer for, hvad jeg ellers kan komme mellem dejen. Jeg skal helt sikkert have forsøgt mig med nogle krydderier, så brødet kan spises til aftensmaden. Pull apart brødet med solbærmarmelade passer perfekt til en lang og hyggelig morgenmad i weekenden eller til eftermiddagskaffen.

Det skal du bruge:

  • 2,5 dl mælk
  • 25g gær
  • 1 æg
  • 450g hvedemel
  • 50g groft speltmel
  • 30g sukker
  • 5g havsalt
  • 75g smør
  • 200g solbærmarmelade (find opskrift på hjemmelavede solbærmarmelade her)

Sådan bager du et pull apart brød med solbærmarmelade:
Tag smørret ud af køleskabet og skær det i mindre stykker. Hæld mælken i en skål, og rør gæren ud heri. Tilsæt æg, hvedemel, sukker, salt og ælt dejen, til den er helt glat og blank og slipper skålen. Det tager ca. 7-8 min., så jeg bruger min røremaskine og indstiller den på lav hastighed. Kom nu smørret i dejen og ælt videre til den erblank og glat - det tager ca. 5 minutter mere. Lad herefter dejen hvile lunt i 2 timer med et klæde over.

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Vend dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud til et rektangel på ca. 30 x 60 cm. Smør solbærmarmeladen ud over dejen, så det er jævnt fordelt. Skær dejen i fire lange strimler. Læg dejstrimlerne oven på hinanden. Smør en rugbrødsform med smør eller kom bagepapir i. Skær dejen ud i stykker, der passer med formens bredde. Fyld hele formen med dejstykker. Bag brødet i ca. 25-30 minutter. Lad brødet køle af inden at det vendes ud af formen.

Pullapartbroed_2 Pullapartbroed_1Pullapartbroed_5 Pullapartbroed_11

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT