Annonce - opskrift udviklet for Kenwood
Jeg har lavet skabeloner til talkager og bogstavskager. Dem kan du bruge til at skære din kage ud efter. Du får tal fra 0-9 og bogstaver fra A-Å i to størrelser - én, der er så store som mulige og passer til enkelte bogstaver, og én, hvor alle bogstaver passer i proportioner, så du kan skrive hele navne. Du finder skabelonerne her.
I er så mange, der har efterspurgt mit bud på en opskrift til en talkage, number cake eller bogstavkage. Og det skal I få. Jeg ved det godt - jeg er absolut ikke en firstmover. Men det gør altså bestemt ikke den her kage mindre fantastisk. En kage kan være nok så fin og flot pyntet, men hvis den ikke smager forrygende, så synes jeg, at det kan være lige meget. Jeg har gået efter en klassisk kombination - en klassisk, mørk chokoladekage med en let og luftig hvid chokolademousse. Kagen er svampet og luftig - mit allerbedste bud på en "klassens chokoladekage", der med garanti vil hitte hos både børn og voksne. Den hvide chokolademousse giver et sødt modspil til den chokoladerige kage, og de friske frugter på toppen tilføjer et perfekt hint af syre, som gør hver mundfuld helt perfekt.
Bag en talkage til den næste fødselsdag - jeg er sikker på, at fødselsdagsbarnet bliver lykkelig!
Jeg har bagt kagen og filmet hele processen ovre på min Instagram - se det her. Her får du alle de små tips, og jeg viser dig præcis, hvordan du bager kagen.
Kage til 12-15 personer
Det skal du bruge:
Svampet chokoladekage
- 230 g smør
- 5 g instant kaffe
- 230 g vand (du kan også bruge færdigbrygget filter kaffe, hvis du ikke har instant – det er lige så godt)
- 55 g kakaopulver - brug en god kvalitet! Jeg bruger altid en 100 % kakao fra Callebaut (reklamelink)
- 115 g mørk chokolade - jeg bruger en 54,5 % chokolade (reklamelink)
- 150 g brun farin
- 150 g rørsukker
- 1/4 tsk. fint salt
- 6 æg (4 hele æg + 2 æggeblommer)
- 165 g hvedemel
- 10 g bagepulver
- 1 bradepande, ca. 35 x 25 cm - jeg bruger den her bradepande (reklamelink)
Hvid chokolademousse
- 2 blade husblas
- 165 g hvid chokolade - den her er min favorit (reklamelink)
- 400 g piskefløde
Derudover
- 1 sprøjtepose + tyl (reklamelink)
- Pynt til kagen, fx bær, frugt, marengskys, glimmer, chokolade - jeg brugte Callebauts fine Ruby chokolade. Den smager så godt! (reklamelink)
Sådan bager du en den lækreste talkage af chokoladekage og hvid chokolademousse:
Svampet chokoladekage:
Tænd ovnen på 180 grader over/undervarme. Kom smør, instant kaffe og vand (eller færdigbrygget kaffe i stedet for instant og vand) i en gryde og smelt det forsigtigt ved lav varme. Tag gryden af varmen og kom det i en skål. Tilsæt chokolade og kakao. Rør sammen. Kom brun farin, rørsukker og salt i og rør igen. Tilsæt æg og æggeblommer og rør til dejen er homogen. Bland hvedemel og bagepulver og sigt det ned i dejen. Rør det sammen. Beklæd bageformen med bagepapir og hæld dejen i. Bag kagen i ca. 30 minutter. Lad kagen køle helt af i formen og skær den ud i ønsket figur. Kage-kanterne kan med fordel bruges til at lave hjemmelavede romkugler med.
Hvid chokolademousse:
Kom husblas i en skål med rigeligt kold vand. Lad det trække i 10 minutter, mens resten af moussen forberedes. Hak den hvide chokolade og kom den i en skål. Kom fløden i en gryde og varm den op til lige under kogepunktet. Hæld fløden over chokoladen og rør det sammen til en homogen masse. Når det er samlet, så vrides husblas for vand og røres i straks. Rør moussen godt sammen og dæk den med husholdningsfilm (direkte oven på moussen). Kom din hvide chokolademousse i køleskabet i et par timer (og evt. natten over - se tip herunder) til den er helt kold. Kom moussen i din røremaskines skål og pisk den luftig med piskeriset. Kom moussen i en sprøjtepose med tyl og pynt kagen.
Top til sidst kagen med dit favorit pynt.
Tip: Kagen kan sagtens bages dagen i forvejen, men vent med at pynte den til dagen, hvor den skal serveres. Kagen opbevares i en lufttæt beholder eller pose ved stuetemperatur. Moussen piskes op lige inden, at den sprøjtes på kagen.
Indlægget indeholder affiliatelinks
Hej Cathrine. Kan jeg udskifte den hvide chokolade med ruby chokolade 1:1?
Hej Line
Ja, det kan du godt 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hvis jeg skal bage en hel bradepande altså den der hører til ovnen, er det så nok at gange med 1,5? 😊
Hej Sophia
Så må du lige måle din bradepande og sammenligne med den, der er angivet i opskriften. Ovnens bradepander kan godt være meget forskellige i størrelsen, så det er svært for mig at sige. Men 1,5-2 er ikke meget galt.
God bagelyst,
Cathrine
Hvis jeg bager kagen torsdag eller fredag morgen og skal bruge den lørdag eftermiddag - hvordan ville du så opbevare den? På køl? Stuetemperatur, men pakket ind i husholdningsfilm eller noget tredje?
Glæder mig til at bage den til mine tvillingers barnedåb ☺️
Hej Anna
Jeg ville enten fryse den eller opbevare den i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine
Jeg vil gerne "bare" servere kagen som en bradepandekage og så med hvid chokoladecreme som du laver i din instagramstory. Er der nok creme til hele kagen udfra opskriften, eller skal jeg lave dobbeltportion?
Og tak for din meget fine story på instagram, hvor du viser hvordan du bager kagen.
Hej Emma
Så ville jeg lave dobbelt portion 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Tak for mange gode opskrifter.
Kan man farve den hvide chokolademousse med frugtfarve eller pulverfarve?
og hvornår vil du komme det i?
Hej Cathrine,
Jeg er helt på månen. Hvor meget færdigbrygget kaffe svarer 5 g insta + 230 g vand til?
Ps. har du erfaring med at erstatte romaroma med ægte god kvalitets rom?
Mvh Sophia
Elsker denne kage🙌🏽 Lavede den til min 6 årige i november og nu vil jeg lave den til min 3 årige her om et par uger. Men for at lige lave en lille ændring ville jeg bytte den hvide chokolade med Gold chokoladen fra Callebaut. Kan jeg lave en 1-1 bytning? Tak🤗
Hej,
Jeg skal bage denne kage til en 30 års, og vil bage den klar nogle dage i forvejen. Vil du anbefale at skære tallet ud før den fryses, eller skal jeg ventet til den er optøet?
Vh Caroline
ps. jeg elsker dine kager!!
Hej Caroline
Tusind tak - det er jeg glad for at høre 🙂
Jeg bager gerne kagen i forvejen, fryser den og skærer den ud, mens den endnu er halvfrossen. Så er den nemmere at skære pænt, og kagen får skarpe kanter 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine
Du skriver i opskriften, at kagen er til 12-15 personer. Jeg har kun ovnens bradepande og er det så dobbeltportion?
Længere nede i kommentarfeltet kan jeg se du har skrevet dobbeltportion ved den str bradepande. Men samtidig at opskriften er til 8-10 personer?
Hej Louise
Det afhænger lidt af hvilket tal, du bager. Bager du et 1-tal, så er kagen nok kun til 6-8 personer (også afhængig af, om der bliver serveret andet også, og hvor kagesultne dine gæster er). Bager du et 8-tal, så er kagen til mindst 12 personer.
Jeg synes altid, det er vildt svært at vejlede i, hvor mange mennesker, der er kage til - det er afhængig af så mange andre faktorer.
Du skal bage 2-2,5 x portion, hvis du skal bage i ovnens bradepande... Igen afhængig af, hvor stor din ovn er.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine. Jeg skal bruge kagen fredag, men jeg bager den onsdag. Kan den holde sig i køleskabet eller vil du komme den på Frost?
Hej Tina
Jeg ville fryse den 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej
Min bradepande er 35*42, er det så 1,5 portion der skal bruges ?
Mvh
Birgitte
Hej Birgitte
Så ville jeg bage dobbelt.
God bagelyst,
Cathrine
Skal kagen stå på køl efter pyntning? Eller vil den kunne stå fra kl. 14 til kl. 20 ved stuetemperatur?
Hej Louise
Den skal på køl, når du har kommet mousse på. Ellers skal du vente med at komme det på.
God bagelyst,
Cathrine
Jeg har problemer med at få moussen til at sætte sig? Den har stået 3 timer på køl, men er kun tyknet lidt. Gør jeg noget forkert eller skal den bare være længere tid i køleskabet? 😊
Hej Rebecca
Så skal du bare lade den stå længere tid på køl 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Ville man kunne erstatte hele eller dele af mængden af smør med solsikke eller rapsolie?
Hilsen Helene
Hej Helene
Det har jeg ikke testet.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine.
Jeg har efterhånden bagt denne kage et par gange og jeg og mine børn elsker den. Jeg står og skal lave den til min søns fødselsdag, kan man farve den hvide chokoladecreme med pastafarve eller vil den skille?- og hvornår ville du evt putte farven i?
Hej Sussie
Det tænker jeg sagtens, at du kan. Jeg ville komme det i sammen med husblas.
God bagelyst,
Cathrine
Skal den mørke chokolade smeltes?
Hej Nicole
Chokoladen smelter, når den tilsættes det lune vand/smør.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine 🙂
Har du forsøgt at skifte den hvide chokolade ud med ruby chokolade i moussen?
Mvh Sisse
Kan man farve chokolade moussen med gelefarver når den er pisket op? 🙂
Hej Kirstine
Jeg har aldrig prøvet at arbejde med gelefarve, så det ved jeg desværre ikke.
God bagelyst,
Cathrine
Hej igen,
Tak for svar 🙂 Jeg bagte i en form der ligner den du bruger ( sådan en med tilhørende “bærelåg”. Hvad betyder en form der sluger varmen? Måske mit bagepulver holder til august og er et godt økologisk produkt men 🤷♀️
Mvh
Trine
Hej Trine
Det lyder alt sammen fint. Hmm... Du bør altså få en luftig kage. Hvis dit vand/chokolade har været megavarmt, så kan det ødelægge æggene, når de kommes i, men jeg tænker ikke, at det burde ske? Hvis du bager i et ildfast fad eller porcelænsform, så får dejen ikke samme varme, da den form først skal varmes op.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine
Jeg bagte kagen og den var bestemt ikke tør og med en rigtig god smag. Du skriver i opskriften, at den bliver høj, men min blev lidt flad og meget konfektagtig. Jeg brugte gode råvarer så undrer mig. Er der noget jeg kan gøre anderledes tror du for at få en højere og lidt “lettere” kage?
Tak i øvrigt for lækre opskrifter og inspiration.
Mvh
Trine
Hej Trine
Hvilken slags form har du bagt i? Kagen bør bestemt ikke blive konfektagtig, men luftig og svampet. Jeg kan kun komme i tanke om, at det skyldes en form, der har slugt alt varmen eller at dit bagepulver ikke har virket 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine
Jeg vil så gerne kunne bage en chokoladekage uden at den bliver tør men det bliver min altid ( altid lidt bange for den bliver for lidt bagt) Jeg har ikke prøvet denne opskrift endnu men det er planen.
Hvad kan jeg gøre bedre?
Mvh
Trine
Hej Trine
Den her er ikke tør! Så hvis du følger opskriften og bruger gode råvarer, så bør du stå med en virkelig skøn chokoladekage. Stik i kagen undervejs - når du får fugtige kagekrummer med retur, så er den færdig.
God bagelyst,
Cathrine
Hejsa,
Jeg har kun 150g hvid chokolade - det er hvad der er i posen.
Kan jeg godt bare nøjes med 150g, eller skal jeg skære procentvis tilsvarende ned på husblas og fløde, eller hvad gør jeg?
Pft 🙂
Hej Trine
Ja, det tænker jeg godt kan gå 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine,
Kan man lave samme trick med alle mousser i forhold til at lade den sætte sig på køl og piske den let op og sprøjte på?
Jeg har en opskrift på en passionsmousse, som jeg rigtig gerne vil bruge, men opskriften og måden jeg plejer at gøre er, at lade den sætte sig direkte på kagen.
Eller kan den sætte sig i en sprøjtepose og sprøjtes direkte? 🙂
Hej Didde
Jeg er ikke ekspert i mousser to be honest. Men generelt bruges mousser enten sådan, at de hældes på en kage eller imellem lag - og skal have lov til at sætte sig. Eller kommes i en skål, hvor den sætter sig, og så piskes den lind efterfølgende.
Hvordan den enkelte opskrift fungerer, det vil jeg være ked af at vejlede i.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine
Er det muligt at skifte den hvide chokolade ud med mælkechokolade i samme forhold?
Mvh. Anne Maya
Hej Anne Maya
Ja, det kan du godt.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine. Dine opskrifter er mine yndlings og en crowd pleaser hver gang jeg bager dem! Jeg skal lave kagen til et Babyshower på lørdag, dog bare som en firkantet kage tænker jeg. På dine stories laver du hvid chokoladecreme uden husblas, er det muligt at lave den sådan? Er forholdene og fremgangsmåden i så fald de samme?
Bedste hilsener
Amalie
Hej Amalie
Tusind tak - det er jeg så glad for at høre. Ja, du kan godt lave en chokoladecreme uden husblas. Den er ikke lige så stabil, som en chokolademousse med husblas, så hvis du vil pynte den i god tid og med en del topping, så ville jeg lave en med husblas. Det er slet ikke svært.
Jeg lavede chokoladecremen med 3 dl piskefløde og 200 g hvid chokolade.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine.
Jeg skal give mig i kast med denne kage i morgen.
Hvis jeg ikke har et piskeris til min røremaskine hvordan vil du så anbefale at piske moussen?
Mvh Jenny
Hej Jenny
Så bruger du bare en håndmixer 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej. Kan man bruge callebaut 70,5% til kagen eller bliver det for bittert?
Hej Heidi
Ja, det kan du - så bliver den bare lidt mere kraftig i smagen 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Tak for dejlig opskrift, som er blevet bagt m succes flere gange. Fantastisk med lækre kager man sagtens kan bage en dag i forvejen.
Kan jeg bruge dejen til muffins? Og hvis ja, hvor lang bagetid tror du cirka, de skal have?
Hej Tina
Tusind tak - det er jeg glad for at høre.
Ja, du kan godt bruge dejen til chokolademuffins. Bagetiden afhænger af størrelsen på dine muffins, og det er derfor lidt svært for mig at guide i. Jeg ville starte med 10-15 minutter, og så kan du holde øje med dem og stikke i dejen - når du kun får kagekrummer med retur, så er de færdigbagte.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine
Hvor lang tid i forvejen er det muligt at lave chokolademoussen?
- Cecilie
Hej Cecilie
Den kan du lave en dag eller to i forvejen. Du skal først piske den op, når du skal gøre kagen færdig.
God bagelyst,
Cathrine
[…] de tre bogstavskager er, at de alle er bagt med nogle af mine bedste kageopskrifter. Brownie og den klassiske chokoladekage findes allerede herinde, men blondien er ny, og den får du opskriften på lidt længere nede i […]
Hej Cathrine,
Jeg skal bare din talkage for en veninde, hvis søn fylder et år.
Kan jeg stille kagen på køl efter den er blevet pyntet?
Hej Louise
Ja, det kan du - men lad den gerne temperere en smule inden servering. Så smager den bedst og af mest.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine
Jeg har brugt din opskrift på både chokoladekage og brownie flere gange, de er fantastiske!!
Den her gang overvejer jeg om jeg kan tilføje lidt smag i den hvide chokolade mousse, f.eks. passionsfrugt? Men hvor i processen ville du komme det i, hvis det overhovedet giver mening at gøre det?
Bagehilsner Janni
Hej Janni
Hvor er det dejligt at høre - tak! 🙂
Det kan du sagtens. Så skal du tilføje passion sammen med fløden.
God bagelyst,
Cathrine
Jeg har lige smidt kagen i ovnen. Jeg synes godt nok at dejen var næsten flydende. Er det meningen? Jeg fulgte opskriften step by step, og endte med at hælde dejen gennem sigte fordi den var klumpet. Hvad filan har jeg gjort forkert?
Håber at den bliver god alligevel. Var meningen at den skulle bruges til en slags lagkage med creme mellem lagene. )med tykke lag) Egner den sig ikke til det?
Hej Natascha
Ja, dejen er meget flydende. Det er meningen. Du skal gerne sigte de tørre varer ned i dejen og røre godt sammen - så bør det ikke klumpe 🙂
Den vil være rigtig fin til lagkage.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine,
Hvis man fryser kagen, hvor længe skal skal den så tø op inden den kan pyntes?
Kan man ligge den dobbelt eller bliver den for tung?
Hej Dina
Ja, du kan fryse kagen. Den skal tø op i et par timer ved stuetemperatur eller på køl natten over.
Jeg ville ikke lægge den dobbelt.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine.
Tak for en fantastisk side!! Jeg har efterhånden bagt din talkage en del gange - og den er bare SÅ god!! Jeg vil dog høre dig om du har nogen erfaring med at fryse moussen ned (hvis du har haft for meget) for så at bruge den på et senere tidspunkt?
Hej Eva
Tusind tak.
Det har jeg ikke prøvet. Du vil ikke kunne piske den op igen, og jeg tror, at den vil have svært ved at holde sig selv, hvis den fx skal sprøjtes ud.
God bagelyst,
Cathrine
Endelig har jeg fundet den perfekte chokoladekage! Svampet, fugtig, god smag, og holder i virkelig mange dage (hvis den ikke er spist for hurtigt 🙂 )
Herhjemme er den et hit hos både mand og børn, bare med almindelig glasur og krymmel 😀
Kommer aldrig til at bege andre opskrifter igen!
Hej Line
Tak! Jeg har det på præcis samme måde med den her chokoladekage - den absolut bedste brandepande chokoladekage!
Det er skønt at høre, at den er et hit hos hele familien.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine
Den ser super lækker ud! Når du skriver “rør” mener du så bare vend sammen med en ske? Eller pisk med en el-pisker? Jeg synes ofte at sukker og æg skal pikes med en el-pisker, men det læser jeg ikke her ? Kan man bruge en vanilje creme eller ostecreme i stedet og kan du her anbefale en? 🙂
Rigtig god påske 🐣
Hej
Kan hele kagen inkl chokoladecremen laves og samles dagen før for så først at pynte den inden servering dagen efter?
Mvh Sophia
Hej Sophia
Ja, det kan du godt 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej Mia
Jeg har ikke prøvet at lave en Ruby mousse, men det vil jeg mene.
Rigtig god bagelyst,
Cathrine
Hejsa,
Hvis man vil erstatte den hvide chokolade mousse med en ruby mousse er det så de samme forhold med chokoladen?
Hej Lotte
Ja, det kan du sagtens 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine.
Min chokolademousse er mere gullig fra fløden end hvid som din. Kan det ha noget at gøre med den fløde, jeg har valgt? Vil jeg kunne komme lidt rød farve i den og så gå med lyserød hvid chokolademousse i stedet?
Vh Lotte
Hej Majbritt
Ja, så skal du lave dobbelt i en bradepande, der passer til ovnen. Mål evt. din bradepande først og sikre, at den kan rumme en str. A3
God bagelyst,
Cathrine
Tusind tak for hurtigt svar Cathrine 🙂
Hej Cathrine,
Er lige faldet over din blok.. Virkelig inspirerende.
Jeg har lige købt tal og bogstaver. Hvis jeg vil lave bogstaver i A3 størrelse, skal jeg så lave dobbelt portion af kagen ?
Bedste hilsner
Majbritt
Hej Julie
Jubii! Jeg synes også selv, at det er den bedste og nemmeste chokoladekage.
Ja, du kan sagtens komme farve i din mousse.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine.
Først vil jeg sige at denne kage er så lækker, det er blevet min go to chokoladekage. Har dog ikke prøvet moussen endnu, men det tænker jeg at skulle i næste uge. Jeg vil lave kagen til minimuffins med moussen på toppen som en nissehue, jeg vil derfor høre om du har erfaring med at putte pastafarve i moussen og om den kan “tåle” det?
Mvh
Julie
Hej,
Hvor længe vil du bage den, hvis man laver dobbeltportion i en alm brandepande, der passer ind i ovnen?
Hej Cathrine
Jeg bager den på over/under varme - almindelig ovn.
Ja, hvis du også laver romkugler, så vil jeg absolut sige, at der er nok. Der er selvfølgelig forskel på, at om et I eller et E 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine.
Bager du den på varmluft eller over-/undervarme?
Er der mon nok i én kage, til 20 børn i børnehaven? Vil lave romkugler til dem, af det overskydende.
På forhånd tak for svar og tak for skøn inspiration. ?
Hej Cathrine,
Tror du jeg kan lave moussebomber ud af chokolademoussen? i såfald skal de så på frys?
Hej Jannie
Jeg har desværre aldrig prøvet at lave moussebomber. Men ja, det tænker jeg godt, at du kan. Og de skal på frys - du kan placere dem frosne på kagen og lade dem tø op der. Så holder de formen bedst, tænker jeg.
God bagelyst,
Cathrine
Hej,
Kan kagen også pyntes med almindelig glasur og stadig være svampet og lækker? ?
Hej Katrine
Ja, det kan du tro! Det er den også helt perfekt til. En super kage at medbringe eller bage til mange.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Julie
Ja, det kan du sagtens 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine,
Jeg har igen sprøjtepose. Kan jeg fordele/smører moussen ud med en dejskraber? Jeg er klar over, at resultatet vil se mere rustikt ud 🙂
Mvh. Julie
Mange tak for svar 🙂 skal den måske have lidt længere i ovnen hvis det er dobbelt portion? Tænker 40-45 min
Hej Maria
Den bradepande, som jeg henviser til, der bliver til 8-10 personer. Hvis du gerne vil bage i ovnens bradepande, så skal du lave dobbelt portion 🙂
God bagelyst og rigtig god fødselsdag til den 2-årige.
Cathrine
Hej Cathrine,
Tak fordi du vil dele din opskrift 🙂 Jeg skal lave en 2-tal fødselsdagskage her i weekenden og har tænkt mig at bruge din opskrift på chokoladekage til at lave bunden.
Vi bliver 15 personer. Tror du din opskrift rækker til en alm. ovn bradepande eller skal jeg gang med 1,5?
Mvh Maria
Hej Anne
Jeg har aldrig prøvet det, men det tænker jeg godt, at du kan. Pastafarve farver mere end frugtfarve, så det afhænger lidt af, hvad du ønsker.
God bagelyst,
Cathrine
Kan man putte farve i moussen ? Og hvis ja hvornår tilføjer man så farven og skal det være frugtfarve eller pastafarve ?
Hej Sara
Jeg kan forstå på dig, at det lykkedes at komme moussen på tidligt og pynte den helt færdigt inden servering.
Tak for tilbagemelding.
God bagelyst,
Cathrine
Hej!
Jeg vil bage selve chokolade kagen i aften, den skal bruges imorgen eftermiddag, men jeg skal fragte den med til en fest. Vil det være muligt at piske moussen op imorgen tidlig og pynte kagen med mousse og bær, selvom den først skal spises omkring 16:30?
Og tak for nogle dejlige opskrifter!!
Hej Sara
Ja, det kan du godt 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej ☺️
Lækker opskrift! Kan man mon erstatte den hvide chokolade med mørk? Vil forholdene være de samme? ?
Hej Helle
Det er jeg bare så glad for, at du synes. Jeg er også helt vild med den! En svampet og helt simpel og klassisk chokoladekage - det kan jeg bare så godt lide.
Dejligt, at du havde glæde af opskriften.
God bagelyst,
Cathrine
Fantastik kage!! Virkelig svampet og lækker, omend jeg ved en fejl brugte carob/johannesbrød i stedet for kakao.
Hej. Jeg tænker at lave kagen i dag, kan den holde sig til i morgen uden at den blive tør og hvordan skal jeg evt opbevarer den ?
Hej Nete
Ja, det kan den sagtens. Du kan opbevarer den i en lufttæt beholder eller pose ved stuetemperatur.
Rigtig god bagelyst,
Cathrine
Hejsa Kristine Marie
Ja, det er bare i Word. Jeg husker desværre ikke skrifttypen. Jeg lavede tallet så stort som muligt, så det passede med en A4-side.
Du kan glæde dig til at smage chokoladekagen - den er så god!
Rigtig god bagelyst
Cathrine
Hvordan har du lavet skabelonen? Hvis det er i word hvad skrifttype? Vil gerne lave kagen til min kærestes 30års ?
Er det meningen, at moussen skal være helt flydende, når man sætter den i køleskabet for at køle af??
Ja, det er det. Den sætter sig, når den køler. Det er vigtigt, at den bliver helt gennemkold. Når du pisker den op efterfølgende, så bliver den let og luftig.
God bagelyst,
Cathrine
Jubii! Det er jeg så glad for at høre.
Hej Sandra
Nej, jeg synes ikke, at kaffesmagen er dominerende. Mine børn på 2 og 3,5 år er vilde med den. Du kan bruge sort the i stedet, hvis du vil være helt sikker.
God bagelyst,
Cathrine
Lavede den i dag og den er fantastisk- tak ❤
Hej Cathrine,
Jeg er så glad for alle dine lækre opskrifter 🙂
Lige et spørgsmål til denne kage - er smagen af kaffe dominerende?
Kagen skal serveres på mandag i børnehaven, og jeg ønsker ikke en kage, der smager af kaffe, men det er ok, hvis den blot bidrager som et ekstra krydderi.
Rigtig god sommer til dig og din dejlige familie.
Kh
Sandra
Hej Louise
Jeg håber, at jeg når at svare i tide.
Jeg ville lave dobbelt portion.
God bagelyst,
Cathrine
Skal lave til 20 mand - er der nok i en? Eller skal den laves større?
Hej Cathrine 🙂
Er det muligt at lave moussen aftenen før, og så lade den stå i køleskabet natten over, og så piske den op inden den kommer på kagen?
Hej Camilla
Ja, det er kun en rigtig god ide, så er du sikker på, at den er kølet helt af 🙂
Rigtig god bagelyst,
Cathrine
Hej Julie
Det kan du sagtens!
Rigtig god bagelyst.
Cathrine
Hej Cathrine. Jeg skal prøve at bage denne kage til min kærestes 30 års fødselsdag, og vil jo derfor lave x2. Kan man godt lave alt moussen på én gang? Eller skal jeg først lave en kage og en mousse og så gentage. Mange tak for en fantastisk hjemmeside, som vi bruger nærmest dagligt
Hej Agalya
Dejligt, at du har fundet herind 🙂
Du kan erstatte kaffen med sort the.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine
Jeg er lige faldet over din side. Hvor er det nogle lækre ting du har. Jeg kunne godt tænke mig at kaste mig ud i talkagen og din ser opskrift ser dejlig og nem ud. Har du evt nogle forslag til hvad jeg kunne erstatte din kaffe med i opskriften?
Hej Stine
Sikken en god ide med flødeskum og jordbær - den tror jeg, at jeg hapser 🙂
Chokoladekagen er mega lækker! Den bedste, jeg har bagt.
Du kan gøre begge dele. Men den smager allerbedst helt friskbagt.
Rigtig god fødselsdagsweekend.
God bagelyst,
Cathrine
Jeg tror jeg vil bruge denne chokoladekage til 5 års fødselsdag i weekenden og bare pynte med flødeskum og jordbær for at gøre det (endnu) lettere for mig selv. Den ser virkelig lækker ud.
Vil det være bedst at bage den om formiddagen eller aftenen før? Den skulle jo helst ikke blive tør 🙂
Hej Cathrine.
Har du erfaringer med at bage denne kage i forvejen og fryse den (altså uden fyld naturligvis)?
Mvh louise
Hej Louise
Ja, det har jeg. Kagen fungerer perfekt til at blive frosset 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hjælp står med en stor 30års fødslesdagskage efter din opskrift op moussen vil ikke tykne under kraftig omrøring... den har været på køl /frys i to timer den er kold men ikke iskold
Hej Marie-Louise
ÅRH NEJ! Det er jeg så ærgerlig over at høre.
Hvis din mousse ikke er blevet ordenligt kold og har sat sig, så kan du ikke piske den op, og den vil forblive tynd.
Jeg tror desværre, at du skulle have ladet din mousse køle af længere - men det er jo lidt for sent at fortælle det nu.
Jeg håber, at det lykkedes for dig?
Mvh. Cathrine
Hej Cathrine
Hvad er målene på den færdige tal-kage (hvis man ikke har en tal-kageform at lave kagen i) ?
Hej Stine
Kagen målte ca. 30 x 20 cm. Jeg bagte den i en firkantede bradepande, der måler 25 x 35 cm. Jeg printede det største 3-tal, jeg kunne, på et stykke papir, og så skær jeg ud efter det 🙂
Giver det mening?
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine
Hvis man vil bage kagen i en alm. bradepande, der passer i ovnen, hvor stor en portion vil du så anbefale? ?
Hej Rikke
Så ville jeg lave en dobbelt portion 🙂
God bagelyst,
Cathrine