Dadelkonfekt med citron, hvid chokolade og lakrids

Dadelkugler er ofte at finde i vores køleskab eller fryser. De smager godt, mætter dejligt og stiller let den søde tand, der (næsten) altid dukker op hen på eftermiddagen. Dadelkugler med masser af citronskal og citronsaft er den perfekte kombination af sødt og surt. Sammen med sprød, hvid chokolade og lakrids, så er det en fantastisk lille mundfuld. Brug dadelkuglerne som en lille snack i madpakken eller lav dem som en lidt sundere julekonfekt. De vil passe godt på konfektfadet i juledagene.

12-15 stk.
Det skal du bruge:

  • 75 g mandelmel – kan erstattes af hele mandler blendet til mel
  • 4-5 friske dadler
  • 1 tsk. kogende vand
  • 1-2 tsk. citronskal
  • 1-2 tsk. citronsaft
  • ¼ tsk. salt
  • 60 g hvid chokolade - jeg bruger Callebaut hvid chokolade callets (reklamelink)
  • Lakridspulver

Sådan laver du dadelkugler med citron, hvid chokolade og lakrids:
Skær dadlerne i mindre stykker. Kom mandelmel, dadler, citronsaft, citronskal, vand og salt i en minihakker eller blender. Blend til massen er homogen og samlet. Kom mere vand i, hvis konsistensen er for fast. Smag til med citronsaft- og skal. Stil dadelmassen i fryseren i ca. 30 minutter – så er det nemmere at trille til kugler. Tril dadelmassen til mundrette kugler. Stil dem i køleskabet, mens du smelter den hvide chokolade.

Hak chokoladen fint og kom 40 g i en skål. De sidste 20 g kommes i en anden skål. Smelt de 40 g over vandbad. Kom den smeltet chokolade over de 20 g chokolade og rør rundt til alt chokoladen er smeltet. Vend dadelkuglerne i den hvide chokolade og drys med lakridspulver. Opbevar i en lufttæt beholder i enten køleskabet eller fryseren.

Tip: Hvis du gerne vil undgå at skulle smelte chokolade og overtrække dadelkuglerne, så kan du hakke den hvide chokolade fint og vende i dadelmassen, når den er blendet. Tril dadelkuglerne i lakridspulver til sidst.

Måske opskriften på cookie dough-dadelkugler, gulerodskage-dadelkugler, bounty-dadelkugler og dadelkugler med peanutbutter og poppede ris også er noget for dig?

citron_dadelkugler_5citron_dadelkugler_1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

One comment on “Dadelkonfekt med citron, hvid chokolade og lakrids”

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
GEORG JENSENS VEJ 6A
8600 SILKEBORG
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT