Gulerodskage med ostecreme er en kagefavorit hos mange. Og det er den også hos mig! Jeg elsker kombinationen af den krydrede, svampede kage og den søde, bløde ostecreme. Dét fås altså ikke meget bedre. Gulerodskagen er supernem at bage, og den er det perfekte bage projekt, hvis du har børnene med i køkkenet. Hvis I er så heldige at skulle i sommerhus eller på en anden hyggelig tur i efterårsferien, så sørg for at pakke ingredienserne til en hjemmebagt gulerodskage med cheesefrosting. Kom alle de tørre ingredienser i et glas og tag med på ferie – så er det kun æg, rapsolie, gulerod, flødeost og smør, der skal handles ind, når kagelysten melder sig, hvis du ikke allerede har ingredienserne i dit køkken.
Kage til mange
Det skal du bruge:
Ostecreme:
Sådan bager du en hjemmelavet gulerodskage med ostecreme:
Tænd ovnen på 180 grader over/undervarme. Rør hvedemel, kanel, stødt ingefær, natron, rørsukker, muscovadosukker og salt sammen i en skål. Kom revet gulerod, æg og rapsolie i, og pisk dejen sammen til den er luftig. Hæld dejen i springformen. Bag kagen i ca. 45-60 minutter. Stik i midten af kagen for at tjekke, om den er bagt færdig. Hvis der hænger dej ved, så skal kagen bages lidt længere. Lad kagen køle helt af før du kommer ostecreme på.
Ostecreme: Pisk alle ingredienserne sammen til det er let og luftigt. Smør ostecremen på kagen og servér.
[…] man ikke kan vælge… Jeg elsker en god, hjemmebagt gulerodskage med cheesefrosting ligeså højt som jeg elsker en svampet og sød kanelsnurrer. Men hvorfor vælge? Da weekenden gav […]
Hej Cathrine.
Kan denne kage fryses ? Tænker at bruge den til muffins?
Hej Kristina
Ja, den her gulerodskage er meget fryseegnet. God ide med muffins.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine
Hvor mange muffins vil du gætte på at der ca. bliver til ud af denne opskrift? 🙂
Hej Cecilia
Årh, det er svært for mig at svare på. Det afhænger af størrelsen på dine muffinsforme. Men 12-16 stk bør du kunne lave.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine, jeg kan se der er natron istedet for bagepulver i opskriften. Er det en skrøne, at der skal tilsættes syre for at undgå sæbesmagen af natron?
Hej Vigith
Jeg har aldrig hørt om, at natron kan smage af sæbe - og syre hjælper på det.
Men det er korrekt, at der skal syre til, for at natron bliver fuld aktivt. Her kommer syren fra rapsolien primært. Jeg bruger natron, da den samme effekt fra bagepulver ville kræve virkelig meget bagepulver (0,5 tsk. natron svarer ca. til 2 tsk. bagepulver) - og det kan give en bitter smag med så meget bagepulver.
I min bog BAGVÆRK har jeg skrevet en hel del om hævemidler, og hvordan de virker og bruges bedst, hvis du er nysgerrig på at læse mere 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine. Du har ikke rigtig skrevet hvor mange personer kagen er til. Hvor mange vil du gætte på? Er i tvivl om jeg skal lave dobbeltportion, da vi bliver 11, dog med tre børn. Super god opskrift derudover! 😊😊
Hej Cathrine! Ser så lækkert ud!
Kan man bruge noget andet en rapsolie mon?
Kh ditte
Hej Ditte
Ja, jeg bager den også gerne med olivenolie. Det smager mere igennem end rapsolie, så hvis du slet ikke kan klare smagen af olivenolie, så skal du ikke gøre det. Jeg kan tænke, at man også kunne bruge smeltet smør, men jeg har ikke testet det.
God bagelyst,
Cathrine
Super dejlig opskrift! Nok den bedste gulerodskage jeg har bagt til dato. Jeg tilføjede en smule citronskal til ostecremen, den fungerede også godt.
Hej Pernille
Fantastisk - hvor er det dejligt, at du har glæde af min opskrift på gulerodskage 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Står lige med gulerodsmuffins i ovnen- hvor lang tid ville du give dem Cathrine? 🙂 tænker det er meget kortere tid end den normale kage.
Hej Ida
Det ved jeg ikke, men ja, væsentligt kortere tid end en stor kage. Du må holde øje med dem og prikke i dem undervejs 🙂
God bagelyst,
Cathrine